Fejring af 20 års fødselsdag
Søndag d. 4. juni 2023 har Værløse Svømmehal 20 års fødselsdag, og dét skal fejres hele weekenden d. 3. + 4. juni. Vi glæder os til at byde velkommen med balloner, flag og fornøjelser.
Køb billetter på forhånd og vær sikker på at komme ind, når nu svømmehallen trods alt har sine begrænsninger.
Vær ekstra opmærksom på, at der i denne festlige weekend er adgang enten formiddag eller eftermiddag (inkl. tid til omklædning):
kl. 09.00 – 12.00
kl. 12.30 – 15.30
Priser
Hurraaaa – priserne er i de samme, som da svømmehallen åbnede for 20 år siden:
Voksne fra 16+ år kr. 30
Børn op til 16 år kr. 15
Billetter
Der vil være fornøjelser og oplevelser for enhver alder
- frit valg blandt alle faciliteter i både svømmehal og wellness
- charmerende saunatønde ved terrassen til 12 voksne med saunagus
- 13 m lang oppustelig forhindringsbane i 25 m bassinet
- lege og udfordringer med hjælp fra Værløse Svømmeklub
- varmtvandsbassin på 34 grader for alle uanset alder og inkl. legetøj til små børn
- tylarium, dampbad, sauna, koldtvandsbruser, afslappende møbler
- børnevenlig saunagus i wellnessafdelingens sauna
- hygge med ex. is og kage på den store terrasse i sol eller skygge
- klatrevæg, vipper, boldleg og selvfølgelig svømning i 25 m bassinet
- aktivitetsbassin og soppebassin på 30 grader inkl. legetøj
- 55 m lang rutchebane, massagedysser og modstrømsrundel
- 20% rabat på alle Premier Is
- chokolademuffins til fødselsdagspris á kr. 15
- gratis rød saftevand til børnene
- caféens øvrige udvalg af mad og drikke til rimelige priser og med vægt på økologi
- se evt. billeder og mere om svømmehallens faciliteter HER
Vi ses, Team Værløse Svømmehal
Svømmehallens historie
Hvis du er nysgerrig på Værløse Svømmehals historie, er her samlet nogle facts:
- 35 år forud for svømmehallens realitet har nogle Værløseborgere argumenteret for en offentlig svømmehal, og ”Støttekomiteen for Værløse Svømmehal” arbejdede sidst i 90´erne på at påvirke politikerne til at anlægge en offentlig svømmehal.
- I år 2001 får MT Højgaard opgaven i en ”omvendt” licitation. “Vi vil bruge 49 mio kr. – hvad kan vi få?”
- Undervejs i processen besluttes at tilkøbe: vandrutchebane, Wellnessafdeling + 2 ekstra svømmebaner. Endelig pris 61 mio kr. + 2 mio kr. til indkøb af inventar, adgangsbilletsystem, rekvisitter m.m.
- Første spadestik foretages af udvalgsformand og borgmester d. 2. april 2002.
- Svømmehallen blev indviet d. 4. juni 2003 med 4 bassiner, vandrutchebane og Wellnessafdeling … og mere end 1,5 mio. liter vand.
- Gennemsnitligt har svømmehallen ca. 350.000 brugere årligt med stigende antal – fordelt på betalende gæster, foreningsmedlemmer og børn fra Furesø Kommunes skoler og institutioner.
Målsætning
”Værløse Svømmehal skal tilgodese alle aldersgrupper i et unikt svømme- og bademiljø.”
Konceptet
Svømmehallen er åben fra morgen til aften, med samtidigt besøg af såvel skoler, foreninger og institutioner som offentlige gæster. Efter den offentlige åbningstid fortsætter foreningerne i perioden 1. september til 31 maj.
Wellnessafdelingen følger svømmehallens åbningstider med behov for booking af tid.
Indretning
Svømmehal: 3 bassiner, vandrutschebane, klatrevæg, 1m og 3m vipper, sauna i omklædningsrum.
Wellnessafdelingen: Varmtvandsbassin, dampbad, tylarium, sauna, afslappende møbler og hyggebelysning.