Jobs

Her kan du se vores ledige stillinger eller udfylde en uopfordret ansøgning.

Tilkalde vikar som Livredder i Værløse Svømmehal.
– Vikarer til Værløse Svømmehal

Har du lyst til et job som livreddervikar, hvor du får et medansvar for sikkerheden, og for at brugerne får en god oplevelse i svømmehallen? Og er du klar på at smøge ærmerne op og tage ansvar for rengøring og andre praktiske opgaver i svømmehallen. Så har vi måske jobbet til dig.

En god oplevelse for både medarbejdere og besøgende
Vore svømmehaller skal tilgodese alle aktivitetsgrupper i et trygt, sundt og venligt svømme- og bademiljø. Du bliver en del af et team, der har ansvaret for en række daglige opgaver, både som livredder og i billetsalg

Vi forventer, at du:
• er ansvarsbevidst og tager initiativ
• kan arbejde selvstændigt og sammen med dit team
• er god til at kommunikere – både med kollegaer og brugere
• er udadvendt og glad for samværet med andre mennesker
• har pondus / udstråler tryghed og autoritet
• er moden og har overblik
• Klar til at arbejde når ”de andre” har fri
o En vagt kan f.eks. være fra 06.30-14.00 eller 14.00-23.15

Vi tager for givet, at du er fortrolig med at svømme, og at du kan bestå Erhvervslivredder-prøven i vores bassin. Erfaring med saunagus, teamarrangementer mv. fra lignende jobs i svømmehaller og/eller erfaring fra rengøringssammenhænge er en fordel, men ikke et krav.

Om Værløse Svømmehal
Værløse Svømmehal er en svømmehal med 4 bassiner, vipper, en vandrutsjebane og Wellness-afdeling. En svømmehal både til offentligt og foreningsbrug

Det praktiske
Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Kommunernes Landsforening.

Ansættelse snarest muligt.

 

Comments are closed.